Hvor trækkes pengene fra, når mit barn betaler med MobilePay?
Løsningen for børn og unge er baseret på MobilePay Saldo. Børn kan kun betale med de midler, der er tilgængelige på deres MobilePay Saldo. Det er også her alle indgående betalinger indsættes. Pengene på MobilePay Saldoen kan til enhver tid overføres til barnets bankkonto.
Når barnet bliver 13 år, kan I som forældre tillade at barnet tilføjer et betalingskort. Barnet vil da kunne vælge om pengene skal trækkes fra MobilePay Saldoen eller fra kortet.
Alle betalinger, som barnet foretager, gennemføres med et betalingsinstrument udstedt af Vipps MobilePay i rollen som betalingstjenesteudbyder.