Koster det noget at sende penge til udlandet?
At sende penge til udlandet med MobilePay koster 4% af det beløb, du sender.
Når du indtaster det beløb, du ønsker at sende, udregner MobilePay cirka hvor mange danske kroner, der vil blive trukket fra dit kort. Vekselkursen du ser i MobilePay er fra Norges Bank og viser cirka hvor meget der vil blive trukket. Det er dog din banks vekselkurs, der til sidst bestemmer det præcise beløb, der bliver trukket.
Ud over dette vil de fleste banker pålægge et valutatillæg (et gebyr for at betale med kort i udlandet). Det præcise beløb varierer fra bank til bank. Dette er et separat gebyr, som vi ikke har nogen kontrol over eller indflydelse på.
Her er et eksempel: Du sender 100 NOK til din ven Linn i Norge. Prisen for 100 NOK er cirka 64,95 DKK, når valutaen konverteres. Vi opkræver derefter et gebyr på 4% af 100 NOK, hvilket gør den samlede omkostning for at sende de 100 NOK cirka 67,34 DKK. Derudover lægger de fleste banker et valutatillæg.